• En lokal frikirke er som regel tilknyttet et kirkesamfund (trossamfund). Dermed står en lokal frikirke gerne sammen med andre søsterkirker i et større fællesskab.
• En lokal frikirke er i juridisk forstand at sammenligne med en forening – og dermed underlagt en forenings rettigheder og forpligtelser. Det får bl.a. indflydelse på krav om medlemsliste, registrering overfor Told og Skat, fradragsmuligheder for gaver, mm.
• En lokal frikirke ledes som regel af et råd (menigheds- eller ældsteråd), der vælges af menigheden på et årsmøde. Derudover kan ledelsen bestå af en eller flere ansatte, f. eks. præst, børne- og ungdoms-medarbejder, administrator, musikleder, osv.
• En lokal frikirke er dog – set indefra – allermest et fællesskab, hvor åbenhed og omsorg er nøgleværdier. Vi betragter ikke først og fremmest os selv som medlemmer i en organisation. Vi tænker mere på fællesskabet som en organisme, hvor vi er hinandens med-lemmer med forskellige funktioner.

Der er naturligvis altid nogle, der af geografiske - eller helbredsmæssige - årsager kun sjældent eller aldrig kan deltage i fællesskabet. Det er der god forståelse for. – Men for en frikirke er vilkårene imidlertid, at det er dem, der deltager i arrangementerne, og dem, der bærer med på opgaverne og præger debatterne på menighedsmøderne (4 om året), der sætter dagsordenen. Det er her, de nye ideer fødes. Det er som regel også i mødet omkring konkrete opgaver, at det gode og dybe fællesskab bliver til.

At der også er plads til dem, der er slået omkuld af tilværelsen, og som lige for tiden ikke føler, de har så meget at bidrage med, er selvklart. For også i dette perspektiv henter vi vores forbillede i det fællesskab, der dannede sig rundt omkring Jesus.