|
Birte Methling
(60) er uddannet på kontor, mor til fire voksne døtre
|
|
Som at komme hjem
|
 |
I 1992 – 93 kom jeg første gang til Frikirken i Espergærde, der dengang kørte nogle aftenmøder med Billy Graham, på storskærm - via satellit.
Straks jeg trådte ind i kirken, mærkede jeg en atmosfære og ånd, som vakte ’noget til live’ i mig, jeg kunne genkende fra tidligere i mit liv og barndom. - Jeg kendte intet til frikirker på det tidspunkt, udover at jeg som barn med min familie deltog i et Billy Graham møde i København, hvor jeg sagde ja til Jesus.
Jeg fik en følelse af genklang i min gudsbevidsthed, og oplevede det, som noget man kunne tale frit om. Det troede jeg næppe fandtes. En kirke, et sted der var så åbent og ligetil, som svarede til de forventninger, tanker og bønner, som jeg bar på. Dette gjorde mig umådelig glad, ganske overrasket og meget lettet. Her møder jeg fællesskab på de rige måder: Åndeligt, kammeratligt og venskabeligt - med samvær, nærvær, hygge og meget andet godt såvel som undervisning, underholdning og udvikling. Og ikke mindst: Bønnens væsen og virke, der har sin egen store værdi.
Specielt er jeg glad for det rigt udviklede og skønne musikliv med lovsang, lovprisning og tilbedelse. I særlig grad glæder det mig, at man kan udvikle egenskaber og nådegaver, der virker tjenende og opmuntrende, og at man får lov til at bidrage med det Gud lægger en på sinde. Noget der varmer og bringer os tættere sammen, styrker og tillader os at komme nærmere på vor himmelske Fader.
Jeg vil sige det sådan: Det var ikke mig, der valgte en kirke – men Gud valgte en kirke til mig.
|
|
|