|
Christian Overbeck
(36) er uddannet som mekaniker, ansat i Hjulcenteret, Hillerød
|
|
Et aktivt fællesskab, hvor man altid kan få og give lidt hjælp
|
 |
Hej - jeg hedder Christian Overbeck; jeg er en knægt på 36, gift med Merete på 38, sammen har vi en søn på 13, der hedder Mathias.
Strandvejskirken er for mig et sted, hvor mennesker mødes, et sted, hvor der er tid til en snak, et sted, hvor jeg kan føle mig hjemme som den jeg er. Det er for mig vildt fedt, at være en del af en kirke i Nordsjælland hvor man kan føle sig brugbar og hvor der også er mulighed for at hente hjælp, hvis ikke livet lige opfører sig ordentligt.
Strandvejskirken er et sted, hvor unge og gamle mødes, og hvor der er aktiviteter for alle aldersgrupper. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere caféaftener med musik eller andre festlige indslag, hvor folk kan mødes og dele liv, hvilket Strandvejskirkens lokaler er meget velegnet til.
I mine øjne er det at gå i - eller være - kirke ikke noget, der kun foregår søndag formiddag, men også i hverdagen, når det ellers lige passer ind i en travl kalender fyldt med familie/job/hund/badminton.
|
|
|